Ordensregler

Skolen forventer, at alle elever optræder hensynsfuldt over for kammerater, lærere og øvrige ansatte. Ligeledes forventer vi, at eleverne færdes roligt og behersket på skolens område og viser omtanke, så bygninger og kammeraternes ejendele ikke udsættes for beskadigelse.

Vi forventer ligeledes, at eleverne opfører sig på en sådan måde, at vi som skole fortsat har mulighed for ture ud af huset. På ture, ekskursioner og skolerejser er eleverne ambassadører for skolen.

Alt i alt kan skolens ordensregler sammenfattes til: Vis hensyn og tal ordentligt!

Alkohol, rygning, brug af snus eller euforiserende stoffer er forbudt i skoletiden samt ved arrangementer i forbindelse med skolen. Det gælder også på rejser og ture samt ved klasse- og/eller forældre arrangementer på skolen.

 

Kommunikation 

Formål:

Formålet med retningslinjerne er at skabe et bæredygtigt grundlag for en god dialog mellem skole og hjem og en ensartet kommunikation i hele organisationen i forhold til, hvad der kommunikeres hvor.

Formålet er ligeledes at fremme et godt samarbejde mellem skole og hjem og sikre en respektfuld tone i vores kommunikation samt at fremme et positivt arbejdsmiljø.

 

Medarbejdere:

Intern skriftlig kommunikation foregår via Skoleintra eller google-arbejdsmail.

  • De interne kommunikationskanaler læses som minimum en gang daglig på alle hverdage, der kvitteres/svares der hvor der kræves.
  • Er man grundet kursus, ferie, sygdom, orlov o.a. fraværende, giver man afsenderen via autosvar besked om, hvornår der kan forventes svar.
  • Skriftlig kommunikation med forældre foregår udelukkende via Forældreintra.
  • Der kommunikeres i respektfuld tone og med barnets læring, trivsel og fællesskabet for øje.

Kommunikation med forældre foregår udelukkende via forældreintra, når det giver mening, vælges  evt. telefonisk/mundtlig kommunikation.

 

Forældre:

Al skriftlig kommunikation mellem skole og hjem foregår på Skoleintra

  • Som det første tager forældre kontakt til klassens lærere og pædagoger, hvis der er noget, der undrer, eller hvis der skal underrettes om væsentlige forhold i familien.
  • Der kontaktes som udgangspunkt via besked på forældreintra, I særlige tilfælde kan forældre bede om en opringning af en fra klasseteamet.
  • Der kommunikeres i respektfuld tone og med barnets læring, trivsel og fællesskabet for øje.
  • Modtageren kvitterer for modtagelse, svar inden for evt. tre dage?

 

Samarbejdsflader

På Haderslev Realskole bestræber vi os på at have et tæt samarbejde mellem skole og hjem.

Vi arbejder overordnet med følgende mødeformer:

  • Klasseforældremøder
  • Samarbejdsmøder klassevis
  • Individuelt arrangerede samarbejdsmøder

Klasseforældremøder afholdes mindst en gang årligt, normalt i perioden august- november. Møderne finder som oftest sted i personalerummet.

Der kan afholdes supplerende klasseforældremøder i forbindelse med særlige arrangementer som f. eks lejrskoler.

I en del klasser har man på et klasseforældremøde oprettet et klasseforældreråd, der styrker samarbejdet forældrene imellem. Skolen ser med stor glæde på disse initiativer.

Samarbejdsmøder afholdes normalt to gange om året. Ved samarbejdsmøderne inviteres forældre og elev til en samtale med klassens lærere om skolegangen med henblik på i fællesskab at skabe de bedst mulige rammer for elevens optimale udvikling og trivsel. I 9. og 10. kl. drøftes endvidere elevens fremtidsplaner for uddannelse.
I 1. klasse arrangeres der efter aftale med forældrene et hjemmebesøg; desuden afholdes et samarbejdsmøde i foråret.

Også her vil der i god tid udgå en invitation fra skolen, med mulighed for at angive tidspunkter, der er belejlige.

Individuelt arrangerede samarbejdsmøder: Ud over de i vedtægterne fastlagte kontaktformer har skolen og bestyrelsen erfaring for, at der i årets løb kan opstå situationer, hvor der enten fra lærerens eller forældrenes side kan være behov for yderligere kontakt.

 

Fritagelser 

Vi værner om et givende læringsfællesskab, – et fællesskab som bedst dyrkes, når alle er her.  Vi skal derfor på det kraftigste appellere til, at man tænker meget nøje over det, hvis man er nødt til at bede en elev fri uden for skolens ferieperiode. Fritagelse skal derfor helst være en undtagelse, og den bevilges kun efter forudgående aftale med skolens lærere og afdelingslederen.

Ved fritagelse i 1-2 dage kan lærerne give eleven fri.

Ved fritagelse i mere end to dage kan afdelingslederen give eleven fri.

 

Handleplaner

Handleplan for udmeldelse af en elev mod forældrenes ønske

Handleplan ved bekymrende elevfravær