UNDERVISNINGSMILJØVURDERINGEN 2021

Arbejdet med trivsels- og undervisningsmiljøundersøgelse

Vi iværksatte trivsels- og undervisningsmiljøundersøgelsen [UVU] i efteråret 2020, men grundet Corona nedlukningen fra den 19. december 2020 og frem til den generelle genåbning i april 2021, blev undersøgelsen og den tilhørende opfølgning først færdiggjort op til sommerferien 2021.

Fokus i undersøgelsen er på følgende områder omkring trivslen og undervisningsmiljøet: 1) social trivsel, 2) faglig trivsel, 3) støtte og inspiration og 4) ro og orden. Derudover er der spørgsmål, som omhandler skolens undervisningsmiljø og inventar/rammer.

Herunder følger en generel opsamling på, hvordan vi på skolen har valgt at arbejde med undersøgelsen samt hvordan vi fremadrettet ønsker at arbejde med undersøgelsen for at sikre en udbygningen af det gode undervisningsmiljø og den gode trivsel på skolen. Vi har valgt at fokusere på undersøgelsen i de enkelte klasser og lade de enkelte lærerteams igangsætte konkrete initiativer, der støtter op om elevernes trivsel og undervisningsmiljø, så eleverne oplever sig hørt og inddraget.

Vi har fra ledelsens side udpeget nogle områder på de enkelte klassetrin, som vi har ønsket bliver en del af klasseteams fokuspunkter – det er områder, hvor vi ønsker et løft og/eller en ekstra opmærksomhed. Disse områder dækker såvel den sociale som den faglige trivsel og nogle af de mange indsatser, som bliver eller allerede er iværksat.

Svarprocenter

Haderslev Realskole havde i skoleåret 2020-2021 588 elever, hvilket vil sige, at nedenstående svarer til en overordnet svarprocent på 93,75 procent, hvilket er tilfredsstillende.

Klasse Besvarelse Besvarelsesprocent

0AB 40 100 %

1AB 38 95 %

2AB 39 97,5 %

3AB 39 97,5 %

4AB 33 82,5 %

5AB 38 95 %

6AB 37 92,5 %

7ABCD 80 92,5 %

8ABCD 80 92,5 %

9ABCD 80 92,5 %

Samlet 87,50 %

Metode

Undervisningsmiljøvurderingen er baseret på Den nationale trivselsmåling, som Dansk Center for Undervisningsmiljø [DCUM] udarbejder for Børne- og Undervisningsministeriet til anvendelse for både folkeskoler og privatskoler.

Alle elever fra 0.-9. klasse har deltaget i undersøgelsen, der helt overordnet tegner et billede af elevernes trivsel og undervisningsmiljø, som vi er gennemgående tilfredse med. Undersøgelsen er i papirform for elever fra 0.-3. klasserne, og digital for resten af skolens elever.

Trivsels- og undervisningsmiljøvurderingen inkluderer desværre ikke 10. klasse, da det er et frivilligt skoleår, og DCUM kun laver materiale for 0.-9. klasserne, der er obligatoriske skoleår.

Spørgeskemaet til eleverne i 0.-3. klasser indeholder 20 spørgsmål med fire svarmuligheder, 1) ja meget, 2) ja lidt, 3) nej og 4) ønsker jeg ikke at svare på. Der er lavet en analog sammentælling af besvarelserne for 0.-3. klasserne.

Spørgeskemaet til eleverne fra 4.-9. klasse indeholder 51 spørgsmål, hvoraf de 40 går på de fire kategorier: 1) social trivsel, 2) faglig trivsel, 3) ro og orden og 4) støtte og inspiration. De sidste 11 spørgsmål vedrører blandt andet elevernes oplevelser af samarbejde samt skolens fysiske og æstetiske omgivelser. Der er genereret en elektronisk sammentælling af svarerne, som kategoriseres fra 1 (ringest mulige trivsel) til 5 (bedst mulige trivsel).

Uddybning af svarerne fra 0.-3. klasserne

1) social trivsel

Det er med glæde, at vi kan konstatere, at eleverne helt gennemgående oplever meget høj/høj grad af social trivsel på skolen, dette både i forhold til deres kammerater, klassen som fællesskab og til lærerne. Kun meget få elever i undersøgelsen oplever i mindre grad af god trivsel.

2) faglig trivsel

Den faglige trivsel er gennemgående meget høj/høj. Næsten samtlige elever svarer, at de lærer noget spændende, og at timerne ikke er kedelige [DCUMs formulering!].

3) støtte og inspiration

Trivslen i forhold til støtte og inspiration fra lærerne er gennemgående god. Der er dog elever, der giver udtryk for et ønske om øget indflydelse på undervisningen og medbestemmelse i forhold til undervisningen. På spørgsmålet om eleverne er gode til at hjælpe hinanden i klassen, er der nogle få elever, som svarer nej.

4) ro og orden

Trivslen i forhold til ”Ro og orden i klassen” er på samme måde overvejende høj/ meget høj, og hovedparten af eleverne oplever ro og orden i klassen og i timerne. Der er nogle elever, som svarer, at det nogle gange er svært at høre, hvad lærerne siger.

Sammenfatning

Generelt viser undersøgelsen i 0.-3. klasserne, at eleverne er meget glade for at gå på HR. De er gennemgående glade for deres klasser, deres kammerater og deres lærere. De oplever at få hjælp af lærerne og deres kammerater, at de kan koncentrere sig og de bliver kun lejlighedsvis forstyrret og undervisningen og rammerne er gode. De resultater er vi selvfølgelig rigtig glade for.

Nogle elever oplever dog, at det kan være svært at høre læreren og nogle få elever udtrykker, at de kan være utrygge for at blive drillet, så de bliver kede af det. Der er en løbende opmærksomhed i indskolingen på vigtigheden af at samtale med eleverne om at være en god ven og det gode fællesskab med anvendelse af materialet fra Mary Fonden ’Fri for Mobberi’ og ’Inderst inde’.

Andre elever oplever at have mindre grad af indflydelse og medbestemmelse i forhold til timerne; dette billede viser sig også i undersøgelsen fra 4.-9.kl. Det vil også være et fokuspunkt fremadrettet.

Toiletterne i indskolingen opleves desværre indimellem beskidte og urene, det er også et område der løbende har vores fokus på skolen, da det ofte handler om, hvordan eleverne efterlader toiletterne til den næste bruger.

Uddybning af svarerne fra 4.-9. klasserne

1) social trivsel

Den generelle, sociale trivsel ligger med en score på 4,2 ud af 5. Det svarer til, at 96 procent af eleverne fra 4.-9. klasse trives godt / eller meget godt. På alle klassetrin er der et vedvarende fokus på trivslen, fællesskabet og samhørigheden. Vi ønsker, at den sociale trivsel bliver bedst mulig for samtlige elever.

På spørgsmålet ’er du blevet mobbet i dette skoleår’ svarer 95 procent, at de aldrig eller sjældent er blevet mobbet, mens fem procent svarer, at de en gang imellem eller tit er blevet mobbet. Det er et vedvarende fokuspunkt på alle klassetrin, at vi i samarbejde med eleverne og forældre modarbejder enhver form for mobning.

2) faglig trivsel

Vedrørende den faglige trivsel svarer 92 procent, at de klarer sig godt eller meget godt, men syv procent oplever, at de klarer sig nogenlunde. Den resterende ene procent oplever, at de klarer sig dårligere end forventet. 25 procent af eleverne svarer, at de oplever koncentrationsudfordringer.

3) støtte og inspiration

Scoren i kategorien støtte og inspiration ligger på 3,3. 31 procent af eleverne oplever, at undervisningen kan være kedelig, og 49 procent svarer, at de ønsker mere medbestemmelse i valget af emner og materialer. I forhold til undervisningsmetoder svarer 77 procent, at lærerne hjælper dem til at lære på måder, som virker godt, og 78 procent oplever, at de bliver støttet og hjulpet, når der er brug for det.

4) ro og orden

På parameteret Ro og orden er den samlede score på 3,8, hvilket svarer til, at 90 procent af eleverne oplever ro og har let ved at høre, hvad lærerne siger; at lærerne er gode til skabe ro, hvis der opstår larm i klassen, og at lærerne møder præcist til undervisningen.

Sammenfatning 4.-9. klasserne

Gennemgående er der en rigtig god social og faglig trivsel hos eleverne på Haderslev Realskole. Også i forhold til ro og orden er der gennemgående en god trivsel.

Udfordringerne synes i højere grad at være omkring ”støtte og inspiration”. Nogle elever giver udtryk for et ønske om mere indflydelse og medbestemmelse i undervisningen. Omvendt oplever eleverne ikke, at de selv kan bidrage til at gøre undervisningen mere spændende? Det er en udfordring, som er et af fokuspunkterne fremadrettet. Hvordan inddrager vi eleverne bedst muligt og løbende i deres læring, samtidig med at de selv forpligtes på deres ejerskab til skolen og muligheden for at præge deres egen læring positivt.

Konklusion på UVM-undersøgelsen februar 2017

Undersøgelsen gennemførtes med 3. – 10. kl. i februar måned 2017. I 2010 og 2014 gennemførtes en
lignende undersøgelse, i 2007 gennemførtes UVM-undersøgelsen med 5.-10. kl., og i 2004
gennemførtes UVM med 6. – 9. kl.

Et udvalg bestående af skoleleder, arbejdsmiljørepræsentant, tillidsrepræsentant og elevrådsformand
vedtog, efter at elevrådet havde drøftet UVM-undersøgelsen, at gennemføre undersøgelsen efter
samme koncept som tidligere, men med nogle tilføjelser af enkelte udsagn, som elevrådet havde
foreslået.
Det overordnede princip for undersøgelsen er, at eleverne bedes om at tage stilling til en lang række
udsagn, som er et udtryk for en målsætning om ”den gode skole”. Udsagnene falder i 4 kategorier:
1. Elevens forhold til skolen og til skolegang generelt
2. Elevens forhold til lærerne og undervisningen
3. Elevens forhold til kammeraterne
4. Det fysiske miljø
Sidst i undersøgelsen bedes eleverne angive op til tre forslag til, hvad der kan gøre skolen bedre.

97,4 % af eleverne har besvaret skemaerne. Det er udtryk for en meget høj validitet, den højeste
svarprocent, der har været. I 2014 var svarprocenten 89 %, i 2010 94 %. I 2007 var den 92 %, mens
den i 2004 var 95 %.
Det fine resultat skyldes klasselærernes opmærksomhed på at følge op på de elever, der var
fraværende ved undersøgelsens gennemførelse. Netop dette var et punkt i handleplanen efter
2014-undersøgelsen, og det har helt tydeligt haft den ønskede effekt.

93,1 % af de adspurgte elever erklærede sig enige eller næsten enige i udsagnene fra kategori 1 om
elevens forhold til skolen og skolegang generelt.
I 2014 var det samme tal 92,7 %, mens det i 2010 var det på samme niveau som i år, nemlig 93,1 %.
Vi er altså på samme høje niveau for positiv besvarelse, som det har været tilfældet ved de foregående
undersøgelser.
Et udsagn om tilfredshed med, at der er vikardækning, har tidligere fået en lidt lavere score end
gennemsnittet i denne kategori, nemlig 78 % i 2010 og 86,4 % i 2014. I år fik det tilslutning fra 92 %
af eleverne. Det er meget positivt at tallet endnu engang er for opadgående, eftersom det netop har
været et fokuspunkt for skolen siden 2010 at få vikardækningen til at fungere optimalt.
Eleverne må generelt siges at have en meget seriøs og positiv indstilling til skolegang og til
skolen.

87,2 % (mod 89,2 % i 2014 og 90,8 % i 2010) erklærede sig enige eller næsten enige i udsagnene fra
kategori 2 om elevens forhold til lærerne og undervisningen. Hvis vi ser bort fra to nye udsagn,
der er med for første gang i dette års undersøgelse, er tallet 90,3 %. Disse to udsagn, der er kommet
med på elevrådets initiativ, er 1): ”Der er forskellige aktiviteter i timerne”, og 2): ”Klassens lærere er
gode til at samarbejde om lektier”. 70 % af eleverne svarer positivt på det første, mens 74 % svarer
positivt på det andet. Det er således udsagn, der har betydeligt lavere tilslutning fra eleverne end
gennemsnittet i denne kategori.
Eleverne har altså generelt stor respekt for og et rigtig godt forhold til lærerne. Der er plads til
forbedring, når det handler om elevernes opfattelse af variationen i undervisningstimerne, og
når det handler om lærernes samarbejde om, at lektierne fordeles mere jævnt hen over
skoleåret.

84,1 % (88,8 % i 2014 og 91,3 % i 2010) erklærede sig enige eller næsten enige i udsagnene fra
kategori 3 om elevens forhold til kammeraterne. Et nyt udsagn: ”Vi samarbejder med andre skoler
i Haderslev”, som elevrådet har ønsket at få indføjet i undersøgelsen, får ekstremt lavt tilslutning,
nemlig bare 33 %. Hvis dette tal ikke regnes med i gennemsnittet, får udsagnene i denne kategori
positiv tilslutning fra 87,9 %.
Eleverne er altså generelt glade for hinanden og deres kammeratskab på skolen, omend der er
en svagt faldende tendens. Nye elever bliver rigtig godt modtaget både af kammerater og af
skolen generelt. Her er tendensen endog svagt stigende. Samarbejdet klasserne imellem vil med
fordel kunne forøges og forbedres, ligesom samarbejdet med andre skoler kan udvides.

76,2 % (mod 77 % i 2014 og 81,4 i 2010) erklærede sig enige eller nogenlunde enige i udsagnene fra
kategori 4 om det fysiske miljø. Der er altså stadig en nogenlunde god opfattelse af skolens fysiske
undervisningsmiljø, men den ligger generelt noget lavere end opfattelsen af det psykiske miljø.
Der, hvor der tilsyneladende er størst problemer med det fysiske miljø, er:

Priserne i boden (46 % positive besvarelser / 70,7 % i 2014)
Toiletternes tilstand (”rene og pæne”) 47 % positive besvarelser / 71,1 % i 2014)
Oprydning og rengøring i klasserne (60,5 % positive besvarelser / 64,8 % i 2014)
At der er varer nok i boden (62 % positive besvarelser / 64,3 % i 2014)
Luft og temperatur i klassen (67 % positive besvarelser / 69,7 % i 2014)
Mulighed for at få fat i en voksen i frikvarteret (70 % positive besvarelser / 78,9 % i 2014)

Det må konstateres, at de indsatser fra handleplanerne efter sidste undersøgelse som
adresserede forholdene vedrørende toiletterne og mælkeboden, ikke har haft den ønskede
virkning.
Det synes heller ikke at have hjulpet på elevernes oplevelse af luft- og temperaturforholdene i
klasserne, at der nu i 11 af skolens klasselokaler er installeret ventilationsanlæg.
Eleverne angiver, at det kan være svært at få fat i en voksen i frikvarteret. Især i 3.-4. kl., hvor
den positive svarprocent er forholdsvis meget lav (49 %)

I 2014 lå de fleste forbedringsforslag fra eleverne inden for disse områder:

Mere plads i klasserne
Bedre udendørsfaciliteter, især sidde- og hyggekroge
Pænere og renere toiletter (især 3.-6. kl.)
Flere toiletter (især 7. kl.)
Større udvalg i mælkeboden

I denne 2017-undersøgelse var de hyppigste forslag inden for disse områder:

Renere og pænere toiletter (helt tydeligt i 3.-6. kl.)
Flere toiletter (tydeligst i 7, 8. og 9. kl.)
Billigere og bedre udvalg i boden
Bedre klassemiljø (oprydning, indretning, luft- og temperaturforhold)
Udvikling af legepladser og legemuligheder

******

Handleplan:

Undersøgelsens validitet: Der skal fortsat følges op på elever, der er fraværende ved
undersøgelsens gennemførelse, således at så mange som overhovedet muligt deltager.

Det er et af skolens meget positive kendetegn, at der er et rigtig godt forhold mellem elever og
lærere. Lærerne er således dygtige til at skabe tillid og god kontakt til eleverne. Her er der blot
at sige: Keep up the good work! For det er et forhold, der er af allerstørste betydning for skolen.

Variation i undervisningen: Lærerne bør overveje, om og hvordan variationen i
undervisningstimerne kan forbedres.
Endvidere bør lærernes samarbejde om klassens lektier intensiveres.

Samarbejde med andre skoler: Det bør drøftes både i lærerrådet og med elevrådet, om der skal
tages flere initiativer til at samarbejde med andre skoler.

Toiletter, 3.-6. kl.: Der indhentes tilbud på en renovering af toiletterne, således, at kabinerne
bliver helt lukkede, og at der etableres et vindfang, så oplevelsen af at komme ind i et lunt og
lyst rum forstærkes. I givet fald kan det etableres i 2018. Der skal tales med klasserne om, at
eleverne er med til at holde toiletterne pæne i løbet af dagen.

Toiletter, 7.-9. kl.: Muligheden for at etablere et ekstra toilet mellem lokale 1 og 2 undersøges
med henblik på etablering i 2018

Mælkeboden: Der holdes et møde med de to medarbejdere, der står for mælkeboden, med
henblik på at undersøge, om der skal købes mere mad hver dag. Der etableres Mobile Pay i
”den store mælkebod”.

Legepladser og frikvarterer: Efter sommerferien tages der fat på indretningen af den store
skolegård i samarbejde med elevrådet. De forskellige afdelinger bør drøfte, hvad der kan gøres
rundt omkring på legepladserne for at forbedre dem. Desuden skal afdelingerne drøfte
problemstillingen om at kunne få fat på en lærer i frikvartererne.

Klassemiljø: Der kan med fordel satses på bedre ordninger i de enkelte klasser omkring
oprydningen. Det er vigtigt, at klassens lærerteam i fællesskab drøfter ordningerne og i
fællesskab støtter op om de ordninger, man vedtager.

Den næste UVM-undersøgelse gennemføres i skoleåret 2019-20.

Således vedtaget på samarbejdsudvalgsmødet den 18. april 2017.