Skole-hjem-samarbejdet er et fokuspunkt på Haderslev Realskole. Samarbejdsmøder på 9. årgang: Vi afholder 2 samarbejdsmøder, som ligger i starten og midten af skoleåret. Samtalerne er individuelle mellem elev, forældre, klasselærer og faglærere. På møderne har vi fokus på positiv udvikling, motivation, vedholdenhed, ansvarlighed, stabilitet, faglighed og dannelse af det hele menneske.

I løbet af skoleåret opstilles mål inden for faglighed, sociale kompetencer og personlig udvikling. Disse mål vurderes ligeledes under samtalerne. Trivsel er omdrejningspunktet, da trivsel er forudsætning for faglig udvikling, social udvikling og personlig udvikling, derfor vægter vi samarbejdet højt.

I forlængelse af 8. årgang har 9. årgang ligeledes en uddannelsesparathedsvurdering (UPV), som bliver lavet i samarbejde mellem uddannelsesvejleder, lærere og eleven.
Vurderingen har følgende fokuspunkter:

• Motivation – for uddannelse, lyst og læring
• Selvstændighed – at eleven tager initiativ i opgaveløsninger
• Ansvarlighed – at eleven er forberedt til timerne
• Mødestabilitet – rettidighed og lavt fravær
• Valgparathed – i forhold til det forestående valg af ungdomsuddannelse eller andet
• Samarbejdsevne – at kunne løse opgaver i sammen med andre, at kunne overholde fælles aftaler, at kunne bidrage positivt til fællesskabet
• Respekt – at udvise forståelse for andre mennesker
• Tolerance – at kunne samarbejde med andre mennesker, der er forskellige fra en selv
• Faglighed

UPV’en er adgangsgivende for ungdomsuddannelserne.