Særligt for 7.kl.

Velkomst – ny på skolen.

Siden skoleåret 2013-2014 har vi på skolen delt vores elever efter 6. klasse. Det vil sige, at man starter i en nye klasse i 7. kl. Her har vi klasserne fra a-d. Klasserne er altså sammensat af Realskole-elever og mange nye elever fra andre af kommunens skoler. Det giver en god dynamik.

Som intro afholdes der en 3-dages introtur i september måned for 7. klasserne. På introturen er formålet at ryste den nye klasse sammen. Introturen forgår oftest i lokalområdet på en lejrskole, vandrehjem eller lign.

Den skønneste galla fest!
Der øves i uger op til festen på lancier. Der planlægges og arrangeres til borddækningskonkurrence, diskotek mm. Årgangens lærere er værter og hjælper med at styre aftenen. Et brag af en fest, hvor der  ligges vægt på galla– style!

Særligt for 8.kl.
Filmprojekt

I foråret og forsommeren deltager 8. klasserne som oftest, i det landsdækkende kortfilms projekt. Dette ender ud med stor filmforevisning og reception, prisoverrækkelser mm.

Projektuge

I løbet af 2. halvår i 8. klasse afvikles en projektuge med fokus på det naturfaglige. Selve emmet varierer, men der tages udgangspunkt i rammerne for den obligatoriske projektfremlæggelse i 9. klasse.

Introuge

I uge 10 afholdes den fælles introuge for kommunens 8. klasser. Her skal man i løbet af ugen besøge forskellige ungdomsuddannelser og introduceres for deres tilbud.

Generel info

Fodboldturnering

Afholdes den første fredag efter sommerferien. Her rystes klasserne og de 2 årgange sammen – alle skal deltage.

Samlinger

Der afholdes samling for afdelingen ca. 1 gang om måneden. Her drøftes forskellige ting, orienteres om realuger, ordninger, mm., og der er åben for indslag af forskellig slags fra eleverne.

Aktivitetsdag

Afholdes i begyndelsen af juni sammen med byens andre skoler. Her dystes der klassevis i meget forskellige discipliner mod elever fra de andre skoler, men fra samme årgang. En fantastisk sjov, hyggelig og aktiv dag.